Kort sagt
I min kritik af Lykkebergs radikale angreb må essensen være følgende:
Jeg påpeger urimeligheden i den udlægning, at de radikale kernevælgere skulle stemme ud fra forhåbninger om økonomisk vækst for dem selv og deres segment. Denne udlægning dømmer en hel vælgergruppe som naive skabsliberalister, fordi de tilhører det segment, som Richard Florida tilskriver den højeste økonomiske vækst (intellektuelle, homoseksuelle, multietniske, kunstnere etc.). Bare fordi de tilhører segmentet i en analyse foretaget af en amerikansk sociolog, behøver deres politiske idealer ikke korrespondere med resultaterne af hans forskning. Det er jo helt vanvittigt at lave en så simpel kobling.
posted by Joakim Grundahl Kjeldsen at 10:19 AM
12 Comments:
Hej Joakim.
Må jeg stille et ganske enkelt, måske lidt dumt spørgsmål: Hvad vil De Radikale egentlig? Hvad er deres projekt?
Jeg har, helt ærligt, svært ved at gennemskue det - det var engang noget med mest muligt indflydelse (hvilket der i sig selv ikke er meget indhold i), men det er der jo ikke meget af mere. Nu stiller de sig som opposition til især DF, men jeg synes at alle andre partier i Folketinget har et klart defineret projekt, svinsk, dumt eller utopisk, men de har dog et.
4:14 PM
Jeg går ud fra du henviser til Enhedslisten og SF når du skriver svinsk, dumt eller utopisk Hr. Geertsen. Jeg har nu altid ment at det ikke hjælper den politiske dialog på vej, når man forsøger at stigmatisere dem man er uenige med - en lektie Poul Nyrup Rasmussen også måtte lære. Men ok jeg er sgu heller ikke så begejstret for den yderste venstrefløj.
3:46 AM
Velkommen til bloghysteriet, Michael.
Den er ellers god. Et enkelt skud i bøssen, og så vælger du alligevel at bruge det på din egen fod...
Det er vist en ægte stigmatisering, du dér har gang i, når du kalder Enhedslisten og SFerne for dumme og svinske.
Men som tidligere "Radikaler" kan du måske indvie os i projektets karakter?
Troels - der synes at den yderste venstrefløj er federe end så meget andet... (læs: De radikale).
4:13 AM
Hej Michael.
Prøv lige igen. Jeg stiller et spørgsmål, men du svarer ikke på det. Istedet angriber du min politiske holdnig, som intet har med spørgsmålet at gøre. Angående de ord jeg bruger om de andre partier, så synes jeg det var ret gennemskueligt, at der var en vis ironi involveret. "Svinsk" er efterhånden blevet en kliché, når man taler om DF (Lars Von Trier har senest konsolideret den i sine avisannoncer), "dumt" er henviser til akademisk nedladenhed overfor den gennemsnitlige populistiske politiker, og "utopisk" er en selvironisk henvisning til min egen politiske overbevisning - sidsnævnte burde i sig selv være nok til at gennemskue at de to første ikke er specelt alvorligt ment. Men jeg skal gerne gøre ironien klarere i mine fremtidige indlæg, så alle kan være med.
Ang. Troels' kommentar om at du anklager mig for at stigmatisere og så selv gør det - det er der et ord for: dobbeltmoral. Eller dumhed.
Men jeg kunne stadig godt tænke mig et svar. Hvad er De Radikales projekt (med dine eller Joakims ord, ikke Jelveds)? Der har været så meget snak om deres image og deres enkeltsager - men hvad vil de?
6:00 AM
der skal nok komme en kommentar. men lige nu er der basketravle
6:48 AM
Det Radikale Venstres mål er et samfund, hvor mennesker kan leve værdigt sammen i balance med naturen. De vil værne om og udbygge folkestyret.
De vil arbejde for, at samfundet bliver et fællesskab med plads til og brug for alle. De vil sikre, at livsbetingelserne for kommende generationer ikke undergraves.
De vil arbejde for at løse de grundlæggende globale problemer: Ødelæggelsen af naturen som livsgrundlag, ufred mellem mennesker, uret, fattigdom, overbefolkning, manglende demokrati samt fraværet af en forpligtende og troværdig international retsorden.
Det Radikale Venstre har siden 1905 taget fremtidens udfordringer op og søgt at løse samtidens problemer.
Dét er ordlyden af deres principprogram. Et parti der ligesom alle andre partier gerne vil skabe en bedre verden (tro det eller ej, mend et gælder også vesntre og enhedslisten). Men i stedet for kun at hente deres midler til målet hos liberalismen eller socialismen, forholder de sig retten til at kigge på og forholde sig til verden som den udvikler sig. De er jo for fanden kreative ;-) Og det er en farlig leg, der altid har været partiets problem. Ballancegangen kan virke idiotisk, når man ændrer kurs fordi en given situation har ændret sig. Men det er ikke dumt at kunne ændre sit synspunkt, at gøre sig erfaringer.
Måske er det en mere simpel formel, du leder efter? Hvor liberalisterne vil overlade alt til marked, vil socialisterne kun have fællesskab og hvad vil de radikale så? De vil gerne se mere nuanceret på tingene og bygge politisk magt på erfaring fremfor utopi.
7:56 AM
"De vil gerne se mere nuanceret på tingene og bygge politisk magt på erfaring fremfor utopi."
Hehehe. Dette er en nøjagtig beskrivelse af den (værdi)-konservative etos.
Troels
10:02 AM
det er jeg godt klar over.
men de konservative har vist lagt deres papirer fra sig og ikke fundet dem igen. jeg kan her røbe, at de ligger inde på jelveds kontor.
3:46 AM
Svar til Geertsen
Så er der blevet lidt tid en omgang blog igen, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan give dig et fyldetsgørende svar, når du ikke vil høre om enkeltsager og image. Jeg har vist efterhånden fået fastslået, at jeg ikke tilslutter mig De Radikales image så meget som deres mærkesager på en lang række områder, men hvis du ikke vil høre om enkeltsager og kun om partiets projekt, så kan jeg nærmest kun henvise til den visionsskitse, som Simon allerede har citeret. Problemet er bare, at en sådan skitse med meget små modifikationer kan tilpasses rigtig mange partier, så derfor er det vel nødvendigt at sammenholde partiets visioner med de enkelte mærkesager. Altså for at konkretisere det hele en anelse.
Men en fremlægning af de mange mærkesager og de konkrete metoder partiet vil tage i brug for at fremme deres mål vil fylde alt for meget på bloggen, så den må vi tage fjæs til fjæs en gang.
Jeg kan imidlertid forsøge at skitsere min forståelse af det radikale projekt.
Jeg synes i det hele taget, at De radikale fremstår som klart det mest visionære parti, der tør tænke på tværs af fastgroede højre/venstre-sondringer i dansk politik. Bare for at nævne et eksempel: Socialdemokraterne taler konsekvent om at de vil skabe flere arbejdspladser, bl.a. gennem offentlige projekter, så vi kan sikre grundlaget for velfærdsamfundet inkl. efterløn pensioner etc. S vil altså skabe flere af den type arbejdspladser, der efterhånden bliver færre og færre af. Jeg synesdet virker bagstræberisk og som et signal om S’s identitetskrise, hvor partiet ikke helt har fattet at videnssamfundet for længst har afløst industrisamfundet, og at der er brug for en radikal (hehe) ændring af arbejdsmarkedet og samfundsstrukturen for at styrke velfærdsstatens muligheder. Heroverfor fremstår De radikale altså som det parti, der tænker mest visionært. De tager udgangspunkt i en tilkendegivelse af videnssamfundet og vil først og fremmest gennem bedre uddannelse ruste arbejdsstyrken til hvordan samfundet allerede ser ud og ikke mindst ser ud i fremtiden. Samtidig har de erkendt, at ordninger som efterløn er forældede i forhold til vores samfunds demografiske opbygning, og derfor tager de forbehold mod det (i stedet for at lokke befolkningen med urealiserbare løfter eller skræmme den med skrækscenarier om fremtiden uden efterløn) og tager allerede nu fat i omstruktureringer for at imødekomme fremtiden.
Og med en sådan visionær tænkning vil de radikale netop tage fat i at sikre mulighederne for de svage i samfundet, så jeg er ikke enig i den klassiske højre/venstre-skala, der vil placere partiet som et elitens parti. Tværtimod vil jeg henvise til Rune Lykkeberg fra interviewet på P1 (http://www.dr.dk/p1/aspinclude/PlayMedia.asp?ClipID=38478), hvor han udtrykker håbet om, at de Radikale kan bane vejen ud af Foghs kulturkamp mod smagsdommere, og ud af den skyttegravskrig mellem det folkelige og det elitære, som Danmark befinder sig i. De radikale er ikke bange for at tale at vise befolkningen, at en elite kan have noget fornuftigt at bidrage med, hvorimod S, V, DF og SF med Lykkebergs ord hele tiden gør brug af en folkelig retorik der forkaster eliten. Mod Foghs folkeliggørelse af hele nationen er der opstået et modtryk omkring de Radikale i flg Lykkeberg (og jeg er enig), og som Lykkeberg vil jeg ”da håbe på, at de (De Radikale) kan udvikle det til en kultur, som ikke er elitær, men hvor man sige, at eliten kan også have ret i nogle ting, og at vi ikke bare HELE tiden skal være talerør for alle mulige folkelige fornemmelser vi alligevel ikke har helt har begreb om.” At det modtryk så har ført en trendbølge med sig, mener jeg ikke kan tages til indtægt for partiets faktiske politik på de konkrete sager. Tværtimod ser jeg deres visioner og mod til at tænke på tværs af højre/venstre og folkelig/elitær som værende implicit i deres politiske ambitioner på de enkelte områder. I stedet for at forsøge at gentage stemmen fra folkedybet (som S V, DF ikke mindst og SF gør det), vil De Radikale sige hvad DE mener. Ikke mange andre synes at have det mod på Christiansborg. Fordi de fleste partier er bange for at blive bøjet efter en klassisk højre/venstre-skala, der enten placerer politikerne som elitens eller folkets.
Medierne tænker altså i klassisk højre/venstre skala, og i forhold til den kan de radikale ikke placeres entydigt. De minder på mange områder om Enhedslisten, men alligevel ikke, så derfor erklæres de som eltiens parti uden solidaritet med de svage. Men det er netop fordi det danske medie/politiske landskab ikke har en tolkningsmodel der passer til de Radikales visioner. Så det med at sige, at de Radikale er socialliberale med et forsvinde socialt ansvar i forhold til de svage, der ikke kan blive en del af en elitær og kreativ klasse, mener jeg til dels kan spores tilbage til de manglende nuancer i mediernes skalering.
Shit, Geertsen – det har jeg svært ved at gøre kort det her…Så nu springer jeg altså en del planlagte punkter over og giver mit bud på en af De Radikales vigtigste projekter.
Globalt ansvar
De radikale sigter mod langt større dansk forpligtelse i forhold til de globale udfordringer end mange andre partier. Det er et af deres helt store mærkesager, og et meget tungt lod på vægten da jeg skulle stemme. De er et af de partier, der mest aktivt arbejder mod konkrete løsninger for mindskelse af forskellene mellem rig og fattig globalt set. De har helt konkret en klar ambition om at styrke indsatsen for at hjælpe de afrikanske lande der er præget af konflikter.
De har som erklæret projekt at intensivere indsatsen for at nå FN’s mål om at der i 2015 (http://www.un.org/millenniumgoals/brochure2.pdf) skal være langt lavere fattigdom og bedre uddannelsesmuligheder for verdens værst stillede lande.
Jeg mener, at partiets fokusering på det globale ansvar afspejler deres reflekterede holdning i forhold til verdens sammensætning. De er modstandere af regeringen og dens tilslutning til Irak-krigen og i det hele taget er de overbeviste om, at terrorisme og konflikter mellem verdens forskellige kulturer kun kan bekæmpes gennem støtte til at forbedre infrastruktureren i de svageste regioner. Det er selvfølgelig ikke ulig hvad Enhedslisten og SF mener, men jeg synes personligt, at De radikale er mere overbevisende i deres konkrete løsningsforslag og og virker mere reflekterede på mig.
Nå, jeg sidder på arbejd arbejd og er helt rundtosset af det her forsøg på at skitsere et radikalt projekt. Så nu må du nøjes med det her tågede indlæg. Så kan vi tage den fjæs til fjæs en anden gang.
Men jeg vil gerne afslutte med at sige, at jeg ikke kan sidde og forsvare enhver politik der udstikker fra de radikale. Jeg har heller aldrig haft til hensigt at forsvare partiets valgkampagner med fester i pumpehuset o.lign. eller deres Florida-læsning, forestillinger om det kreative DK og alt muligt andet. Generelt kan jeg kun erklære hele dent politiske tilstand i DK for sindssygt problematisk med en alt for stor fokusering på personer og image, vælgerskarer og pis og papir. Men når der nu skal tages stilling til politisk indhold, så må jeg sluge nogle kameler og erklære mig mest enig med De Radikale. Så alle mulige angreb på Klaus Bondam og Florida og Jelveds håndtaske kan godt rettes en anden vej, nemlig mod en generelt rimelig shitty politisk tilstand i DK, hvor der ikke diskuteres særlig meget politisk indhold i den offentlige debat (hvilket jeg faktisk mener at nogle personers ensidige fokusering på caffe latte-vælgere er symptomatisk for). Den kritik er jeg med på at rette mod hele rækken af partier, medier og blogger for den sags skyld. Men det er sgu vigtig at skille tingene ad og være i stand til at se igennem spin, image og lignende og diskutere det politiske indhold bag, selv om det er svært at få øje på.
11:39 AM
Hej Geertsen og Troels (og alle jer andre, især kjelds for sin fine blog - jeg undskylder straks den lange svartid!)
Ja sådan kan det gå når man prøver at være skæg på andres bekostning. Mit lille beskedne indlæg i sidste uge, var et forsøg på en joke rettet helt personligt mod Geertsen, da jeg ved at vi stort set er uenige om alt hvad angår politik. Det var ment som kærligt drilleri (apropos ironi: jeg indførte et lille sgu´bare for at ingen skulle tage indlægget for seriøst, og hvad angår Geertsens analyse af ordet svinsk og Lars Von Trier, var det for at skære det helt ud i pap, at jeg henledte opmærksomheden på Poul Nyrup - men den røg vist osse over mål). Hvis jeg skal være helt ærlig har jeg respekt for Geertsens engagement selvom jeg ikke deler hans synspunkter, fred og fordrageligehed atter genoprettet håber jeg.
Nu til det sjove:
Troels "lapdog" Heeger kom dog straks til undsætning da "angrebet" på Geersten var sat ind. Han bekendte sine altid klokkeklare holdninger - dvs. alle andre er nogen idioter og venstrefløjen nogenlunde at foretrække (citat: "Troels - der synes at den yderste venstrefløj er federe end så meget andet... ) Hvis det ikke er at lege struds så kald mig nazihøg til jeg dør.
kom nu ud af busken Heeger, når du nu sammen med en hel ungdomsgeneraton er blevet høj på det nye "black" - politik. Så meld dog ud hvad der holder, selvom realpolitiske tiltag i de sidste tyve års andedam på papiret måske er knap så sexet som historiefilosofiske strømninger i starten af det forrige århundrede. Dette er en direkte udfordring, en udfordring videregivet af din specialevejleder og en af danmarks berømte poeter. som de startede i sidste uge med bogen "kritik af den negative opbyggelighed" (en bog hvori Heegers fremragende speciale sågar er krediteret) Det er nu chancen er der, jeg lægger gerne ud:
For det første er det ikke min opgave at kalde det radikale projekt - da jeg ikke rigtigt kan finde det som andet end en strategisk genistreg man hele tiden skubber foran sig, i forsøget på her og nu at score stemmer på!
For det andet stemte jeg konservativt ved dette her valg, og for første gang borgerligt.
Et par grunde (og her åbner jeg mig så for kritikken)
- jeg foretrækker en stram skattepolitik der sikrer en rmelig beskatning af indkomstskatten og ikke udhuler lønninger der overskrider normalen, med topskat og andre afgifter (det gør de radikale også så velkommen ombord til dem)
- Jeg foretrækker en streng retspolitik, hvor man bliver stillet til ansvar for egne handlinger (her er jeg strammer radikale slappere)
-jeg foretrækker en stærkt internationalt engagement og mener at vi skal forblive i Irak i overenstemmelse med hvad der står i regeringsgrundlaget (for langt men i kender pointen).
- jeg foretrækker en professionel ledelse af universiteterne et initiativ der længe har været i støbeskeen men først har fået vinger under en borgerlig regering
- Dagens (tirsdag)rapport (politisk bestilt) om humanioria fra videnskabsministeriet bekræfter en anden ting der længe har været åbenlys, at studerende ikke er indstillet på den omverden de møder. En mulighed kunne være en forædling af bachelorgraden rettet mod erhvervsliv, samt adgangskrav til kandidatdelen. Så vil forskning og ph.d ansøgere også i langt højere grad stå mål med hinanden - og da vi nu har fået Bertel Haarder tilbage som undervisningsminister så skulle chancerne være gode for netop dette (en indenrigspolitisk joke, skæg?)
- Så ønsker jeg en stærk forankring af den danske tradition i undervisningen fra folkeskolen og frem, hvilket delvist er sikret gennem kanonlisten fra undervisningsministeriet (Brians kulturkanon -uha det er en helt anden og meget speget personlig sag).
- og her til sidst (har ikke mere tid Maria græder) så stemmer jeg konservativt fordi de gerne vil tage den nødvendige velfærdsdebat mens tid er (igen velkommen til de radikale)
MVH Michael
2:07 PM
Hej Michael, jeg ser først dit indlæg nu. Fint at du melder ud og står ved dine holdninger, selvom jeg personligt er uenig i dem alle sammen. Jeg er ikke blevet høj på noget nyt ”black” (?). Jeg betragter i princippet mig selv som et apolitisk menneske.
Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg meldte ud hvad jeg stemte på, spørg eksempelvis nazihøgen, men jeg skal gerne gentage det. Jeg krydsede af ved Pernille Rosenkrantz-Theill. Og det har jeg det faktisk ganske godt med, selvom jeg på ingen måde kan erklære mig enig i partilinjen. Som parti siger Liste Ø mig ikke en skid. Der er andre grunde. Jeg skal forsøge at kvalificere dem uden på negativistisk vis at rakke ned på den siddende regering (som jeg ikke bryder mig om).
Pernille Rosenkrantz-Theill er et ungt menneske, der har gået i gymnasiet i Kbh, i gang med en akademisk uddannelse, går i byen på Nørrebro osv., og selvom jeg sikkert er uenig med hende på mange punkter, står hun generelt for en tolerant og miljøvenlig tilgang til verden. Hun er desuden en af de få politikere, hvis primære motivation ikke synes at være sin egen karriere. Jeg har med andre ord tusind gange mere tilfælles med hende end med et eller andet jakkesæt fra Herning, der står og himler op om vækst til erhvervslivet og stramninger på udlændingeområdet og går hjem og surfer efter børneporno på nettet bagefter. OK, lidt grov karikatur, men jeg mener det.
Som arbejdsløs akademiker uden umiddelbar udsigt til et meningsfuldt job har jeg endvidere oplevet dagpengesystemets fuldbyrdede idioti på egen krop. Det er ikke mit indtryk, at den siddende regering er særlig interesseret i at gøre noget ved den store ledighed. Der tales snarere om skattelettelser og lign. liberal tågesnak. Om de andre er bedre til at gøre noget ved det, ved jeg ikke, men Pernille R-K har da i det mindste konkrete forslag, der rækker videre end at udlicitere arbejdsformidlingens opgaver til private (og mindst lige så inkompetente) udbydere.
Desuden synes jeg at dit forslag om at universiteterne skal indrettes efter erhvervslivet er dybt betænkeligt og rokker ved forestillingen om uafhængig forskning. Universitetet har som institution historisk været uafhængig, og selvom penge er gud i den neoliberale økonomi, så er det efter min mening vigtigt at fastholde denne uafhængighed. Ellers kan vi vel nedlægge det humanistiske fakultet og omdirigere midlerne til Handelshøjskolen med det samme. Nå, ja, det er jo rent faktisk borgerlig forskningspolitik.
Sidst men ikke mindst: Danmark er i min oplevelse et ubehageligt lille egoistisk klynkende jammerland med en idiotisk og selvsmagende politisk retorik, hvor en ualmindelig høj levestandard går hånd i hånd med fremmedangst og grådighed, spidse albuer, tiltagende kommercialisering af personlige livssfærer, øget materialisme, populistisk politik etc (jeg lover at emigrere så snart jeg får chancen, jeg bryder mig simpelthen ikke om København og de mennesker, der bor her). Jeg er ikke ude på at fornægte de positive konsekvenser af kapitalismen, men jeg er kraftstejleme heller ikke indstillet på at lukke øjnene for dens negative og eroderende effekter. Det er blevet en normal diskurs i dette midtersøgende konsensusland at latterliggøre eller skænde på de få mennesker (Pernille, i. e.), der rent faktisk har mod og overskud til at forestille sig, at tingene kunne gøres anderledes.
Troels
4:40 AM
Nå, Michael, der blev du alligevel mundlam, hvad?
He He Heeger
9:08 AM
Post a Comment
<< Home